onsdag den 25. november 2015

JGivens - Fly Exam


Det kan hurtigt blive forvirrende, når navnene JGivens og John Givez figurerer side om side på de samme projekter. Udtalen ligger nogenlunde ens på tungen, de begår sig begge indenfor westcoast christian rap -genren og de er begge uhyre dygtige. Mindre forvirrende bliver det bestemt ikke af, at al sangskrivning på John Givez' dugfriske album Soul Rebel er krediteret J. Givens. Vil det sige, at JGivens har skrevet John Givez' sange, eller er der forskel på J. Givens og JGivens? Jeg har personligt haft svært ved at finde hoved og hale i denne redelighed, endda i en sådan grad, at det lykkedes mig at stave JGivens forkert på tracklisten til Leftovers2014. Det er altså heller ikke nemt, når man er nødt til at stave hans navn forkert på Spotify for at finde hans musik - den korrekte stavemåde kommer man ikke langt med. Confusing much?  
     Det viser sig, at JGivens og John Givez er fætre, og hedder henholdsvis Jeremiah og John Givens. På vigtige papirer hedder de begge J. Givens. Den ene har lavet Givens om til Givez og den anden har redigeret i tegnsætningen og går under JGivens. Måske det ville være nemmere at kende forskel, hvis deres indlysende forskelligheder blev fremhævet. 


Til højre ser vi John Givez. Tatoveringer, nappy hair og med en altid seriøs mine. Hans stil blander det rå med det "søde": han synger ofte, gerne om kærlighed, men man er aldrig i tvivl om, at han er vokset op i LA's barske gademiljø. Han er medlem af Dream Junkies og udgiver musik via Kings Dream Entertainment. 
     Til venstre har vi JGivens med sit karakteristiske fuldskæg, en af hans mange kasketter, som er absolut essentiel for ham, og så en opknappet ternet skjorte, der ligeledes altid er en del af dresscoden. Han udgiver musik via Humble Beast og har en umiddelbart mere ubestemmelig stil, hvor kringlede referencer, metaforer og billedsprog forenes gennem en sensationel levering, over nytænkende og eksperimenterende produktioner, der lugter langt væk af 2015. Så skulle den vist være på plads. Ikke mere om John Givez nu, herfra handler det om JGivens.

Konceptet

Fly Exam handler om ydmyghed; noget man ser mindre og mindre af i disse tiders hiphop. Metaforen på albummet - at kunne flyve (jævnfør Fly Exam) - hænger sammen med denne ydmyghed. Er din person og din væremåde gennemsyret af ydmyghed kan du flyve, hvis ikke dumper du din flyve-eksamen. Albummet åbnes på "Ignoranto" med et rungende og øredøvende flystyrt. Nummeret viser, hvordan den aktuelle hiphop-kultur typisk ser ud, hvor rap er blevet en platform for blaseret adfærd og egocentrisk attitude, og hvor alle tilsyneladende har glemt, at hovmod står for fald. JGivens rapper:

"If I was you I would be my favorite rapper /
And my favorite rapper's favorite rapper /
The rapper every rapper is afraid to rap after /
I'm the latest, I'm the greatest /
I'm the underrated, I'm the undebated /
I'm the one who made it, I'm the one who famous"

... og før han får rappet sit vers færdigt, overdøves han at det førnævnte flystyrt. Ikke bare er eksamen ikke bestået, han dumper gevaldigt.

     Herfra giver JGivens os indblik i adskillige måder, hvorpå mennesket kan gå for meget op i sig selv og sit eget. På "Fahrenheit 99" fortæller han om, hvordan forfængelighed og stolthed kan føre til vores endeligt. Vi vil være så "fly", at vi kan nå solen. Her refererer titlen ("Fahrenheit 99") til den temperatur, der får paraffinvoks til at smelte. Ifølge græsk mytologi var Icarus i stand til at flyve med et par paraffinvoks-påsatte vinger, men hans arrogance og stolthed førte ham til at forsøge at flyve op til solen, hvilket fik voksen til et smelte, og Icarus styrtede i havet. Metaforen kunne svært stå stærkere:

"Humanity's vanity /
Narrow insanity /
Fantasy tragically their calamity /
With the intent on cloning the Son /
But math-e-matically, standing in fallacy /
Gravity had the reality /
Sadly the family laughed at the canopy /
Icarus aerodynamically dumb /
Thinking his thinking could even come /
Close to the Son"

På "So Fly" er JGivens i konflikt med sin egen selvopfattelse, og her belyses faren ved at lade andres roser og komplimenter stige én til hovedet, og bruge dem som næring til sit ego. "Feeling this, feeling this, I know they're feeling this" gentager han om og om igen, i ren selvsikkerhed over, at alle da må elske ham. Den eksamen er stadig langt fra at kunne bestås: 

"Cup running over with pride, that's why I'm spilling it /
I'm filling it, and the riddle is: why the fly so ignorant? /
Thinking to yourself so high, while so illegitimate"

På "10, 2 Get In" handler det om grådighed, og det bliver tydeligt, at JGivens kredser om de syv dødssynder. Sammen med Odd Thomas rapper han om, hvordan ideen om, at penge og rigdom er vejen til menneskets lykke, har fordærvet selv de hæderligste mennesker. Teksten gemmer på talrige referencer til biblen, hvilket i sig selv giver lyrikken tyngde og dybde, men helt ekstraordinært genialt er det, at de to rappere bruger et spil domino som bærende analogi for grådighed og for hvordan det påvirker mennesket. Man skal have et forholdsvist indgående kendskab til domino-spillet for at få det hele med, hvorfor det kan betale sig at aflægge rapgenius et besøg. Der er lavet en ditto genial video til nummeret, der mig bekendt er den første 360 graders, interaktive video, hvor man som beskuer frit kan kigge rundt. Man er inviteret til garden party, og kameraet er naturligvis centreret omkring JGivens og Odd Thomas, der spiller domino.



I løbet af de næste numre belyser JGivens, hvordan stolthed i forskellige afskygninger kan forpurre en ren levevis. Lyset for enden af tunnelen kommer på "March 10th and a Third", hvor han sammen med Braille beroliger med, at der findes håb for alle, uanset hvor fejlagtigt man har levet. Det er her, det for alvor bliver kristent: Hvis man sætter sin lid til Jesus ("the son") og beder ham om hjælp til at bringe én tilbage på rette spor, så er der håb. Et håb om, at selvom du tidligere har fejlet the flight exam, så kan du tage den på ny, med hans hjælp. Braille's vers bærer et ikke uanseeligt gåsehuds-potentiale:

"December 1st as I burst through the clouds /
I'm leaving this whole world behind me /
Must have forgot that this world lives inside me /
I tried to escape, I was flying but I fell /
When you buy into the lie, it's your soul that you sell /
I was falling to my death but before the sun set /
The son stepped in my place /
The one who gave me breath took the fall so I fell /
In the palms of his hands /
And I fell to my knees and surrendered my plans /
Now I'm close to the son, walking in the light /
Waiting for the day when my faith turns to flight"

Pladen slutter selvfølgelig med, at JGivens går til re-eksamen og består med bravour. Efter at have fyldt "They Said There'd Be Jetpacks" med udsøgte rim sammen med Propaganda, indledes et slags sketch, hvor vi befinder os ombord på et fly, hvor kaptajnen låner linjer fra samtlige af pladens foreliggende numre i sin "velkommen ombord" -tale. Mægtig smart måde at konkludere pladens koncept på, og der bliver bundet en vældig fin sløjfe på albummets usædvanligt klare røde tråd.  

Lyrikken

Fly Exam er på mange måder et ufremkommeligt værk at give sig i kast med, da hver sang, hvert vers - ja nærmest hver linje, emmer af en voldsom kompleksitet. JGivens refererer konstant til bl.a. mytologier, religioner, naturvidenskab, astonomi, kemi, afro-amerikansk historie, populær-kultur, sport og film, og det er absolut umuligt at begribe omfanget og dybden af de forskellige sange, før end man har hørt pladen igennem et dusin gange, med rapgenius ved sin side.  Selv når noget kan siges på simpel vis, finder JGivens en indviklet måde at få det sagt på. Indviklet, men oftest også smågenialt, som når ordsproget "everything that glitters is not gold" bliver lavet om til: "everything that glitters might not be considered to be, or, um... to be, or, um... to be gold", hvor "or, um" lyder som Aurum, der er latinsk for "guld". JGivens kræver meget af sin lytter. Det kræver også meget at leve et ydmygt liv i en verden af fristelser, så på den måde går lyrikkens væsen fint hånd-i-hånd med albummets bærende koncept. Det er egentlig ganske fantastisk, hvad JGivens formår at præstere i løbet af albummets 13 skæringer. Umiddelbart er det kun Lupe Fiasco i sin ypperste form, der ville kunne måle sig med de lyriske tryllerier, man præsenteres for herpå. Samtidig er JGivens en teknisk sublim rapper, der helt og aldeles overlegent leverer sine lyriske guldklumper med så meget teknisk elegance, at jeg ser ham - uden sidestykke faktisk - som den rapper, der har imponeret og bjergtaget mig mest i år, by a long shot. Få har "hele pakken" i samme grad som JGivens. De tekniske færdigheder er der, de lyriske kunster sidder lige i skabet, det fænomenale koncept, der er udført til nær perfektion er der, og så har han tilmed overskuddet til at opfinde yderst originale og kløgtige vinkler og koncepter til flere sange. Der er den tidligere nævnte "10, 2 Get In", der tager udgangspunkt i et spil domino. På "Fahrenheit 99" kredser lyrikken om tasterne på et computer-tastatur ("Every action is paired with the equal like the left key of delete reation" ('=' sidder venstre for 'delete' på mac-tastaturer)), og på "Humminbird Stance" bevidner vi en abstrakt fortælling, hvor huse og træer besjæles og mennesker figurerer som livløse objekter. Her erstattes talemåden "that cost an arm and a leg" med "that cost a tree and a branch", og fremfor mennesker, der hopper ud af høje bygninger, hedder det, at "...a suicidal building jumped off a man". Det er en absurd historie, men mere absurd er det, at den giver perfekt mening i det overordnede koncept, og det er hans evne til at muliggøre dette, der får JGivens til at flyve meget højt op på min liste over aktuelle favorit rappere. Årets skarpeste skæring er således også at finde på Fly Exam, i form af "Super Lowkey", der er en næsten unødvendigt respektindgydende tour-de-force i alle facetter af rap som håndværk. Der er lavet en video til, der er så minimalistisk og simpel at det næsten er frustrerende, - frustrerende fordi den fungerer så sindsygt godt, nærmest uden at der sker noget i videoen, i bogstaveligste forstand. Simpelthen et pragtfuldt stykke med vidunderlig hiphop:



Musikken

Fly Exam er produceret af Humble Beast's in-house team Daniel Steele og Beautiful Eulogy (Braille, Odd Thomas og Courtland Urbano), med et enkelt gæste-beat fra Anthony Cruz. Lyden er meget symptomatisk for 2015, med flittig brug af tidstypiske elementer. Foretrækker man rodfaste hiphop-beats og klassiske dyder, vil man måske føle sig lidt langt væk hjemmefra undervejs. Personligt er jeg vild med den lyd beat-magerne har leget sig frem til. Det er dejlig opulent, melodiøst og energisk, med en drilsk lunefuldhed. "Super Lowkey", som du lige har hørt eller måske lytter til nu, er faktisk meget repræsentativ for den måde, denne "nye" lyd kan tage form på, så hvis du som mig synes, at "Super Lowkey" er helt voldsomt godt produceret, så er Fly Exam så afgjort noget for dig.
     Der er to numre, der skiller sig ud på uheldig vis. Titelnummeret er lidt vagt sat op imod de øvrige produktioner, og så er "Lost In Space", omend lyrisk fænomenal, grufuldt skåret. Den er nærmest decideret svær at høre igennem, og det tavelige omkvæd gør, at man ville ønske, at musikken havde lyt anderledes. Men de to missere er til at se igennem fingre med, især med numre som "Attack of the Clones", den tryllebindende "Hummingbird Stance" med det fabelagtige change-up, "Take Off With Me", den dybtfølte "March 10th and a third" og så selvfølgelig vidunder-nakkebrækkeren "They Said There'd Be Jetpacks", hvor JGivens får besøg af en ualmindeligt oplagt Propaganda.


Sammendrag

Rent lyrisk er Fly Exam et vældigt værk, og musikalsk er det blot to dårlige beats fra at være storladent. Det resulterer stadig i lidt af et majestætisk album.
     Fortællingen om ydmyghed kunne ikke være formidlet bedre. Det er et kristent budskab, men ydmyghed er ikke en kristen værdi. Ydmyghed er en kvalitet, der bør kunne findes i hvert eneste menneske, hvorfor pladens budskab er universalt. Og JGivens har ikke skyggen af en løftet pegefinger med i spillet. Som forhenværende meth-misbruger har han levet et liv langt fra sin Gud, og det er netop derfor, at bekendtgørelsen om, at man altid kan forsøge at tage the flight exam igen, når man er kommet på ret køl, fungerer så godt. Ydmygheden følges til dørs ved, at albummet er udgivet ganske gratis (ligesom alt andet på Humble Beast).


5.5/6
- Jeppe Due Barslund

2 kommentarer:

Lasse Elkjær sagde ...

Hey Jeppe

Ville bare lige sige tak for dette vanvittige kartotek af fremragende anmeldelser. Din måde at anmelde på har ændret hvordan jeg lytter til musik. Nu langt mere dybdegående frem for overfladiske hurtige gennemlytninger. Det er mig en gåede at du ikke er fast hiphopanmelder på gaffa og alle steder i DK hvor der anmeldes hiphop og evt andet musik. Jeg ved ikke om du kan overføre samme passion og kyndighed til andre genrer men hvis det er tilfældet burde du imo være landets mest brugte musikanmelder.

Bedste hilsner

Lasse

JeppE sagde ...

Hold da helt op, tak Lasse, wow!!

/Jeppe