Jeg smiler små-fornøjet for mig selv, da jeg hører Boone rappe: "Lasten i min Mazda det' astma medicin / Antihestaminen opslugt / Står smukt alene tilbage som skyer og starter brande der ku' være sjove at sluk'". Det er mandag og jeg sidder som sædvanlig i venteværelset hos speciallægen og venter på at skulle vaccineres mod allergi. Andet stik. Venstre arm, græs. Højre arm er hævet og dunker varmt fra første stik. Antihestaminen er i sandhed opslugt. Venteværelset bugner med folk, der alle skal ind og vaccineres, og med Esben og Boones dugfriske EP Skoerbug i høretelefonerne, skal jeg virkelig koncentrere mig for ikke at nikke heftigt med nakken som en anden tosse midt i forsamlingen. Nakkenikkeriet erstattes af hastige kragetæersnedfældninger i min anmelder-notesbog, der er min faste mandags-vaccine kompagnon. Blandt kragetæerne står blandt andet: "frækt flippet", "smuk kompleksitet", "de finurlige sprogpåfund er mødt talstærkt op" og "gudsbenådet drumbreak". Det fremstår klart og tydeligt af min notesbog, at jeg synes Skoerbug er en formidabel EP.
Og hvorfor skulle den ikke også være det? De to bagmænd, Esben og Boone, har gjort sig mere end positivt bemærket i løbet af de sidste par år. Som 2/3 af Кдрцт har de sammen med Loke Deph udgivet en håndfuld tracks, der har fået hiphop-entusiaster til at løbe rundt som hovedløse høns af bar begejstring. Boone har desuden leget en del med Sigma's Telepa-T, der blandt andet har resulteret i den kuleskøre og musikalsk gennemførte 60'er exploitation-pastiche Crime Themes. Esben udgav sidste år det selvgyldige og yderst originale (h)udkrængninger mixtape (under pseudonymet "Esben og politika projektet"), der både fandt resonans hos Non Phixion's The Green CD/DVD og som simultant bød på hiphop, der ikke er hørt magen på dansk grund. Især et nummer som "Skrub af" med punkbandet Druknedød viste en bemærkelsesværdig fanden-i-voldskhed, imens "Saenk" gjorde det klart, at Esben tilmed er en habil producer. Senere på året remixede DJ FMD hele herligheden og bød på en mere poleret, men ikke desto mindre ekstremt vellydende version af mixtapet. Hans remix af "Skynet" kunne svært blive mere funky, og bearbejdningen af "Caligula" gjorde sig faktisk som et af sidste års stærkeste tracks. I kan vel forstå, på baggrund af alt dette, er det er to yderst kyndige herrer, Esben og Boone, vi har med at gøre på nærværende EP.
Sygeplejersken kalder mig ind. Overarmen sprittes af, nålen borer sig ind i huden og højkoncentreret phleum pratense skydes ind. Jeg kan godt regne med allergiske reaktioner dagen ud, siger sygeplejersken. Hun siger noget mere som jeg ikke rigtig hører. Der er et rim fra "Haenger", der forstyrrer min koncentration: "En som mig skinner bare, kalibrerer det med hvid støj / Lever som en Pink Floyd sang - dør i Ishøj". Tak for i dag, vi ses næste mandag.
På vej hjem hører jeg "Haenger" for ottende gang, og det er først dér det slår mig, hvor sindsygt catchy et nummer det er. Muligvis det mest catchy undergrunds-beat jeg har hørt. Boones skabertrang er i sandhed kørt af skinner. De ualmindeligt fængende melodier vækkes til live via samples af orgel og piano, der er virkelig frækt flippet, og de to rappere følger det fænomenale beat til dørs med ligesindet rap: "Alle har problemer, alle er alene / Men glansen gik af lortet da i landede på benene / Blev hjemsøgt af alt hvad I har skrevet uden at mene det" lyder det fra Esben. Nok er "Haenger" et kitchet nummer i kraft af sit fængende væsen, men Esben og Boones kemi kunne næppe fremstå klarere. De to er ganske homogene i deres krøllede og skarpe tilgang til at skrive og levere tekster. På "HimmelX" blander de skjulte Renny Harlin film-titler, fysiske ligninger og referencer til folkekære skuespillerinder i én stor pærevælling, med et højt abstraktionsniveau som fællesnævner. "Sidste udkald / En enspænder spænder ben, vender sten og drejer hoveder som et udsalg" lyder det først fra Boone, overlegent leveret, og senere fra Esben: "Trist mand, dum kælling / En slumversion af en stædig ung Gitte Hænning". Der hersker ingen tvivl om, at de finurlige sprogpåfund er mødt talstærkt op. Narrativet er ikke helt klart og strukturen synes løs, men hold fast hvor er det dog fedt! Ikke mindst fordi det hele foregår over Boones svimlende fantastisk beat, der er spundet på en savtakket basgang, atmosfæriske effekter, der hænger let i luften, og et gudsbenådet drumbreak.
Også EP'ens åbner, "Puster", er af ypperlig kvalitet. En mudret bas, et nøjsomt vokalsample, balstyriske trommer og noget, ved 01:50-mærket, der lyder som skrallede elementer af Hans Zimmer's "Discombobulate" fra Sherlock Holmes soundtracket. Et rankt beat med en smuk kompleksitet. Efter at have hørt Skoerbug kan det ikke undre nogen, at Trepac har gaflet Boone som lydmand til den kommende De forkerte spor plade. Inden året er omme forestiller jeg mig, at alle vil have en bid af Boone-kagen. Lige nu er det Esben, der får lov, og det er en god ting. Længe har han, i hvert fald for mit vedkommende, stået i skyggen af den overdimensioneret karismatiske Loke Deph, men oven på (h)udkrængninger og nu Skoerbug, er Esbens mange kvaliteter som rapper indlysende.
Det er blevet aften, og som sygeplejersken rigtig nok sagde, tordner de allergiske reaktioner frem. Hævelser som golfbolde pryder begge mine overarme, og en halv tube mepyramin bekæmper kløen. Det rører mig ikke. Jeg er i strålende humor. Mit hiphop-år startede med en forudsigelse om, at 2015 ville blive det bedste i dansk raps levealder, og med Skoerbug ude kunne det ikke starte bedre. Jo, jeg er i strålende humor.
4/6
(Den i forhold til beskrivelserne lave karakter, er udelukkende udtryk for EP'ens korte spilletid)
Stream og download (h)udkrængninger med Esben og politikaprojektet her
Stream og download DJ FMD's (h)udkrænger remixes her
- Jeppe Barslund
Ingen kommentarer:
Send en kommentar