Danni Toma - Kvinde

Danni Toma er sin helt egen, og det har han været fra start af. Jeg husker tydeligt da jeg modtog debut EP'en Søndage og andet poetisk bullshit til anmeldelse tilbage i 2010, at det slog mig, hvor original en stil han i samarbejde med Noodle lagde for dagen. Stilen og universet kunne ikke sammenlignes med noget herhjemmefra.
     Mine anmeldelser af Danni Toma og Noodles første eventyr er sunket uigenkaldeligt til bunds med den smukke skude vi kalder "det gamle wots", og kommer nok aldrig op til overfladen igen. At roserne var mange og karaktererne i den pæne ende kan jeg dog huske.

Siden den lille og lækre men - set i et bredere perspektiv - uanseelige Søndage og andet poetisk bullshit, er der sket mangt og meget i den unge Aalborgensers liv, og idag synes det evigheder siden, at han var et ubeskrevent blad.
     En plads på DJ Statics gigantiske og stor-populære producer-opus Rolig under pres (endda på pladens suveræne single "Som en vinder") og som en af hovedrollerne på den tilhørende, landsdækkende tour, eksponerede Danni Tome i det ganske land. Tilføj dertil lidt ekstra skulderklap fra bl.a. Pato og fuld fuld kraftig kærlighed fra DDS-gutterne, og Danni Toma er idag en forholdsvist kendt skikkelse på den danske rap scene. Tidspunktet for at udgive debut-langspilleren kunne derfor ikke være bedre, og med Noodle ved knapperne som sædvanligt, er Kvinde nu ude.

Gud skabte hele universet ud af ingenting. Da det kom til at skabe kvinden - Eva - havde han dog brug for et af Adams ribben. Hvorfor? Fordi kvinder er fucking komplicerede. Mere komplicerede end universet tilsyneladende. Kvinder kan gøre blind, dum, glad i låget, blød i knæene, syg i hovedet og meget andet; sådan fungerer det komplekse stof kvinder er gjort af nu engang. Et stof, der har fået mænd til at komponere gudesmukke arrangementer, forfatte tidsløse litterære værker og opføre arkitektoniske vidundere, og samtidig et stof, der har forvandlet mænd til monstre. Et stof, der nu har fået Danni Toma til at lave Kvinde; en album-ode til det kvindelige køn, på godt og ondt.

"Jeg troede jeg vidste hvad jeg gjorde første gang jeg tog din hånd...."

At Danni Toma har noget for kvinder er ikke en nyhed. Allerede på Søndage og andet poetisk bullshit kunne man finde sangtitler som "Til hende" og "Duften af en kvinde". Det overflødige "poetiske bullshit" er dog blevet skåret fra på nærværende album, og det fokus, der måske har manglet på tidligere Danni Toma udgivelser, står her krystalklart i al sin kunstneriske uklarhed. Hvis du synes dét lyder lidt besynderligt, så er det fordi - som skrevet i starten, at Danni Toma er sin helt egen, og ret beset ikke gør som nogen andre. Kvinde virker mere som en musikalsk sindstilstand end et egentligt album, og de forskellige numre virker mere som individuelle stemningsbilleder end egentlige sange. Man får ikke umiddelbart lyst til at kalde det hverken rap eller hiphop. Måske PBR&B er mere passende? - Egentlig får man slet ikke lyst til at genre-mærke det overhovedet, og det er faktisk ganske befriende. Lad os bare kalde det originalt og nyde det!

Noodle besmykker pladen med en samling produktioner, hvor sparsomt sammensatte jazz-syntetiske trommer parres med yderst mangfoldige og atmosfæriske musikalske bagtæpper, og skaber en fantastisk stemning, der placerer sig i grænselandet mellem opstemthed og melankoli. Dette går perfekt i spænd med lyrikken, hvor Danni Toma beretter om alt fra mundlam forelskelse og den totale bjergtagelse af det kvindelige køn, til hints om affærer og lystbetonet og forfalsket kærlighed.
     Narrativet er ikke stålfast, men Kvinde udspiller sig dog i en form for løs kronologi, hvor det især er numrenes små afsluttende brudstykker, der lyder som scene-fragmenter fra en film, der fortæller en historie. Afslutningen, hvor en lækker luft-guitar stønner om kap med kvinde, står til fri fortolkning.

Som rapper er Danni Toma ikke drevet af at skulle bevise hvor vild han er teknisk, hvor kreativt han kan lege med ord eller hvor lede punchlines han kan lange over disken. Danni Toma tager det lige så stille og roligt som Noodles produktioner, og hvorfor skrive fyldige vers når man kan sige så meget med en linje som "du minder mig om himlen, for du brænder mine øjne"?
     Dertil er han blevet langt mere melodisk bevidst, hvilket resulterer i flere sublime numre, hvor især "Du minder mig om himlen" og "Du & jeg" står frem som noget af det mest gennemførte jeg har hørt i år.

Gennemført er hele Kvinde så sandelig også. Danni Toma og Noodle har skabt et værk, der formår både at være omtåget i sin fremdrift og samtidig have årets måske klareste røde tråd. Det er som sagt ikke særlig rap'et eller hiphop'et, og folk der hælder til den mere traditionelle hiphop skal passe på ikke at kløjes i kaffen undervejs. Til gengæld er det ærligt, modigt og dejligt anderledes, og, nå ja, yderst velproduceret og skarpt drejet.

At Kvinde vil dele vandende, tror jeg ikke der er nogen tvivl om, - sådan er det, når nogen laver noget, som folk måske ikke er helt vandt til. Nogen vil synes det er noget mærkeligt rod, og andre vil synes det er fuldstændig fantastisk. Ud over "Røde læber", der minder mig for meget om Ung Hertug mixtapet, og en virkelig malplaceret feature på outroen, synes jeg Kvinde er ganske fantastisk.  

4.5/6

- Jeppe Barslund