M-Phazes - Phazed Out

2011 var et stort år for den Australske new-comer producer M-Phazes. På trods af, at han entrerede året som værende et ubeskrevet blad, var han en af sidste års helt store go-to producere for mange store navne. Således var han både at finde på udgivelser fra bl.a. Talib Kweli, Pharoahe Monch, Edo G og Brown Bag All Stars.
Nu er det blevet hans egen tur, og med Dj-mixtapet Phazed Out har han remixet og "re-worked" en masse sange fra Coalmine Records kataloget. Nogle af numrene er derfor ikke helt nye.

På pladens åbner får M-Phazes et co-sign fra Dj Premier, der siger: "M-Phazes is definitely one of the new, up-n-comers that's making the hardest, original beats. He got his own lane, and hes definitely comin' with a new style, that I love and appreciate...". - Lad os se lidt på dén udtalelse, for jeg synes ikke det er alt her der passer. Jeg går helt klart med på, at M-Phazes er en af de nye producere man skal holde øje med. Jeg går helt klart også med på, at han producerer yderst hårdtslående beats. Men jeg er ikke med på, at hans beats er originale, eller hans stil ny.
     M-Phazes lader til at holde sig til nogle sikre formularer, der bestemt fungerer, men ikke overrasker det mindste. Det er "stort" og tungt, men også meget "typisk" og ensartet. "All Out" og "Underground Railroad" brager ganske fint derudaf, men skal man være helt ærlig, så er bombastiske trommer og stadium rock-guitarer hørt før, og bedre. Til tider savner man også lidt variation i produktionernes opbygning. "What It's All About" med Brown Bag All Stars - der er ved at være et år gammel - fanger umiddelbart ens opmærksomhed med det sprøde guitar-riff og stramme trommer, men intet i produktionen ændres, og efter fire minutter med det samme riff på repeat, er man allerede ved at være en smule træt af det. 

Personligt ser jeg intro-beatet på "M-troduction" som pladens absolut bedste. Samspillet mellem keys, electro-bas og pumpende trommer er simpelthen vanvittig effektivt. Desværre er nummeret meget kort, og den altid formidable Emilio Rojas - der burde have fået tre vers at lege med - må se sig tilfreds med otte linjer. Problemet er, at beatet til introen sætter baren højere end nogle af de efterfølgende beats er i stand til at måle sig med, så den fuldt ud euroforiske optur man sidder med fra åbneren, er faktisk kun dalene derfra.
     Dermed ikke sagt, at der ikke er guld at finde! - "Midnight Madness" er en mørk og tung skæring, der bærer et fantastisk beat, hvorpå Heltah Skeltah brillerer i stor stil. CL Smooth og Skyzoo slår hovederne sammen på "Perfect Timing", der med sin savtakkede basgang også ligger i den absolut gode ende. Og så er Masta Ace og Bekay simpelthen bare sublime på den herligt old-school lydende "Brooklyn Bridge", der burde kunne tilfredsstille enhver hiphopper.

De resterende numre formår ikke at rigtigt at imponere mig for alvor. Håndværket er som sagt solidt, men lige siden intro-nummeret leak'ede har jeg siddet med en forhåbning om, at M-Phazes ville blæse mig bagover. Det skete ikke rigtig. Derfor, en utrolig gavmild...

4/6

- Jeppe Barslund