Nottz - You Need This Music

Virginia produceren Nottz har forsørget hiphoppen med nogle af de mest nasty beats siden 90'erne, men især de sidste par år, i kølvandet på "Barry Bonds" fra Kanyes Graduation, har han markeret sig som manden at gå til, hvis man har haft brug for nogle rå og tunge beats, og hans nakkebrækkende kompositioner kan få de fleste til at fremstå som en drøm af en rapper. Alene i år har han produceret det måske vigtigste track i Snoop Doggs kariere siden Doggystyle med "Protocol" og genoplivet Rah Digga med hele hendes anmelderroste Classic. Vigtigst af alt har han udgivet sit eget debutalbum som producer/rapper; en helstøbt plade, der både viser ham som hardcore hiphopper, sjælfuld musiker og virkelig solid rapper.

Mange har et lidt skeptisk forhold til producere, der springer ud som rappere, hvilket jeg ikke helt forstår. Som producer skal man have et vist musikalsk øre for overhovedet at sætte et beat sammen, og når man sidder med de samme loops, de samme samples og de samme trommeprogrammeringer i time efter time, så burde rappen komme til en ganske automatisk. TROR jeg - I wouldn't know for sure. Tag fx Pete Rock, Large Professor, Diamond D, J Dilla og Kanye West, alle virkelig gode rappere. Personligt bliver jeg ikke overrasket når jeg hører en producer levere nogle sprøde linjer over sine egne beats, og Nottz er bestemt ingen undtagelse. Tematisk set er han godt nok ikke kommet for at revolutionere rapgamet, da han falder i et par kliché-fælder undervejs, men i det store hele er det faktisk virkelig veldrejet.

Hele herligheden starter med en knyttet næve i fjæset med "Fair Warning", der ikke bare er pladens tungeste banger, men også Nottz's mest sultne, arrige og primitive lyriske præstation. "Don't worry 'bout the dude rappin', it's just me" beroliger han i starten, og fortsætter senere hen ud i linjer som "you damn right I gets busy, cause I've come to murder shit like yo mama do dicks!". - På trods af, at "Fair Warning" umiddelbart er den mest Nottz-lydende skæring på pladen, står den ganske alene med sit rå udtryk. Soul samples og livlige trommer er grundsøjler i Nottz's produktioner, men på størstedelen af You Need This Music er der lagt langt mere vægt på soul'en end på den rå hiphop, og hvor numre som førnævnte "Barry Bonds" og "Protocol" - og mange af de numre han har produceret for Busta Rhymes - helt afgjort bevidner om en producer, der dyrker hiphoppen in it's rawest form, så er You Need This Music faktisk en super herlig feel good plade. Foruden den uafrystelige banger "Never Caught Slippin'" og de to lidt uheldige cuts "Blast That" og "I Do It For Yawl" er de opløftende og underholdende numre linet op på række.

På "How Long Will It Last?" hører vi hvordan han må knibe sig i armen for sikre sig, at hans kariere ikke bare er en lidt for god drøm.
På "A Dream Come True" bevæger han sig længere ind i drømmeland og forestiller sig, at han spiser frokost med Dilla, 2Pac, Biggie og Big Pun på Scott La Rocks café, alt imens alle fra Curt Cobain og Michael Jackson til John Lennon og LeftEye mænger sig i det musikalske hensides. Nummeret fortsætter ud i et utrolig smagfuldt, nynnende R.I.P. shoutout til alle, der har påvirker Nottz som producer.
Rest In Peace shoutouts er en vanlig måde at vise sin respekt på hos rappere, men det er også lidt af en kliche. Kliché må man også kalde næste nummer i rækken, "I Still Love You", der ligesom alle andre numre med den titel bruger den klassiske boy/girl love story som metafor for Nottz kærlighed til hiphop. Men med et helt genialt sample og den yderst fremragende Mayor Hawthorne på omkvædet kunne Kliché markatet ikke være mere irrelevant. Nottz lader gennemgående til at have denne effekt; han tager emner, der er rappet om en million gange, men tilsætter sit eget lille touch - og så selvfølgelig et beat, der kan få det meste til at blegne - og så glemmer man helt uopfindsomheden. "No Money Down" er den overdrevne kærlighedserklæring og overgjorte loyalitetsstempel til hans brændende kærlighed, hvor han blandt meget andet rapper,

"I'd go divin' in shark infested waters baby girl, just to give you the pearls /
I'd wrestle a polar bear for it's fur, baby if it's cold out there"

En af pladens absolutte perler, "Dontcha Wanna Be (My Neighbour)" med Asher Roth, er en typisk "kom og se hvor jeg voksede op"-sang, men igen hiver han sejren hjem med en suveræn produktion og en fed video.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Nottz er en langt bedre producer and mc, og den helt store vinder på You Need This Music er så afgjort produktionerne. Det er dog tydeligt at høre, at han efter at have arbejdet side om side med mange af branchens bedste rappere, selv har opbygget et solidt flow - ikke det mest avancerede, men fyldt med tilstrækkelig mængder punchlines og kløgtige ordspil til at vedligeholde interessen albummet igennem.

"Your favorite producer-producer nigga /
Ask the good Doc, Swizzy, Mr. West and the God Dilla /
I ain't gon' go crazy, just gon' name a few of my niggas /
I AM legend dude, how the hell you didn't figure that? /
Make the game pop like them thangs'll go clik clak /
Hip hop, I live this shit, y'all just rap"

Yderligere har Nottz presset "ekstra" beats ind i slutningen af flere numre, så de får en slags instrumental outro. "You Need This Music" nummeret fader fx over i et ekstremt livligt fløjtebåret beat, og "No Money Down" bliver rundet af med et lækkert instrumentalt stykke, der samplet Bob James' "Dream Journey", som man måske har hørt på Kidz In the Hall's "Wassup Jo". Disse bonusinstrumentaler giver en god livlig stemning og sørger for, at et allerede suverænt lydbillede bliver yderligere interessant.

You Need This Music er et af årets bedst producerede albums hands down. Beats'ne er fænomenale, og med sjælfulde omkvæd fra folk som Bilal, Dwele, Joy Denalane og Mayor Hawthorne, samt gæstevers fra blandt andet Joell Ortiz, Royce Da 5'9'' og Asher Roth, er Nottz debutalbum ganske simpelt bare et tag selv bord af luxeriøse lækkerier.

5/6