Elzhi - The Preface

Længe har der været snak i krogene om, hvem i hiphop verdenen idag, der er værdig, og har evnerne vel at mærke, til at tage over for afdøde J Dilla. Der er en god håndfuld potentielle kunstnere der har "det der ekstra", og selvom derhøjst sandsynligt aldrig vil blive udnævnt en officiel arvtager, så har vi vel hver for sig lov til at have vores favoritter.
Hvor Exile er øverst på min liste, peger størstedelen af 'folket' på Black Milk som manden, der har taget teten. - Hvilket også er komplet fair, for han ER en gudsbenået producer(/rapper). Hvis Exile mængede sig med en ligende protege af populære undergrunds mc'er, ville Black Milk nok kunne mærke konkurrencen, men ved at have sikret sig titlen som hoved-indflydelse på ALT Detroit hiphop, og en god del af alt det lytteværdige hiphop ude i dag, er det kun logisk at Black Milk har vundet "The New Dilla" mærkatet.
At slå hovedet sammen med Dillas ex-Slum Village makker Elzhi om et helt album, har kun forstærket dette.

Elzhi trådte først ind i gruppen i 2002, seks år efter Baatin, T3 og Dilla havde udgivet deres første album - han afløste faktisk Dilla, som på daværende tidspunkt gik efter en solokarriere. Slum Village har i længere tid gået lidt stille ved dørene, hvilket gav Elzhi tid til sidste år at udgive debutalbummet "The Preface" - et album der af mange blev anset som et af de absolut bedste dét år.

Elzhi er en interessant rapper. Han kan nogle ganske fantastiske ting, både hvad angår flow og stil, men også rim-skrivning. Hans tekstunivers er en del 'smartere' end de fleste andres. Han er tilsyneladene ret vild med konceptuelle sange, og albummet bugner af sange der er skrevet med en snilde langt over standarten. Fx på nummeret "Guessing Game", ender hver linje med et ord, hvis andenstavelse kan have flere betydninger, og som et spil skal man så forsøge at regne ud, hvilken slutning de forskellige ord vil få. Fx:

"This girl was peckin' my neck,
she knew this one-minute dude who used to bust in 1 sec...
...retary. It was a dude named Kev,
he went to chuch on a sunday and turned his back on the rev...
...olution. Bet, you caught on yet?
your dogs turnscaredy cat when they facin' the vet...
...enarian, cus' they not this sick.
I keep a chick lost for words so she hop all on my dick...
...tionary, I don't be givin' a fuck (...)
I had this girl in my bed,
and everytime she opened up her mouth she was givin' me head...
...aches"

På nummeret "Colors" anvender han farverelaterede betegnelser hele vejen igennem;

"Got them boys in blue with blackjacks locking the new youth,
they sell purples through blackberries with the bluetooth"

Bedst er det dog på den forrygende imponerende "D.E.M.O.N.S.":

"If I broke the word down in acronyms, while using part logic,
a demon could mean - Destroying Every Man Off Narcotics
drug epidemics, measure obsession needles - got
dealers earning money over night
deceitful elections, monitor our nations - while
Devil's Effected Music Out Now - on your stations
Dirty, Explicit, Material, Oozin' Negativity
Distortin' Eardrums Mentally Overwhelming Nonsense
Dysfunctional Educational Malfunctions Opressed Negroes
Death Equals Murder, Oxygen's Neglected
Drame, Extreme Mayham Ownin a Necklace
Diabetes Enters Many Obese Niggaz - so
Dreams Eventually Match Ordinary Nightmares
Department, Eviction, Management Office Notices
Dreadful, evolved missiles operatin nuclear"

Hele vejen igennem er det bogstaverne d, e, m, o og n der bruges i sætningskonstruktionerne, og ikke nok med at han faktisk KAN lave en sang på denne måde, så er der også et fremragende flow igennem. Så kan man næsten regne ud hvor overlegen han er når der "bare" rappes på normal vis. På nummeret "Motown 25" udviser han 'supreme skills' med med-Detroit'eren Royce Da 5'9. Nummeret anses af nogen som det nummer-1 bedste hiphop track udgivet i 2008 - uden tvivl en værdig kandidat til denne titel. Det er ren ild der bliver spyttet over Black Milks produktion, som næsten er ude for bogstavers rækkevidde at beskrive. Det er melodisk letflydende, på den rigtig tunge måde. Black Milk anvender i flere tilfælde nogle trommer som rammer afskyeligt hårdt, på fx "Motown 25" og især "Guessing Game" - hvor det nærmest gør fysisk ondt i mellemgulvet! Herligt!

Han kan dog også andet, og den anden ende af skalaen, med de mere nedtonede produktioner, er også i hans magt. Og selvom størstedelen af produktionerne er af den hårdtslående skuffe, har "The Preface" mange beat-variationer at byde på. "D.E.M.O.N.S." nummeret lyder meget henaf et af mine favorit Dilla beat, "High" - med 'indianer-sang' som bærende søjle. T3 fra Slum Village producerer og gæsterapper på det mesterlige "Save Ya".
Når det kommer til gæsteoptrædener, så har Elzhi inviteret mere eller mindre hele Detroit på besøg, og foruden førnævnte Royce Da 5'9, er både Guilty Simpson, Phat Kat, Fes Roc og Black Milk selv at finde på den lyriske side, alle med nogle solide bidrag.

"The Preface" er en mere end solid debut. Der er mange ekstremt store øjeblikke, og foruden en lille håndfuld halv-vandede numre, så er standarten kanon høj, med "Guessing Game" og "Motown 25" i føresæddet, med deres usandsynligt store replay value. Bravo!

5/6