Det her album har seriøst løbet om hjørner med mig! Første gang jeg hørte det, lige omkring udgivelsen tilbage i slutningen af april, synes jeg, at der var et-eller-andet over det, dog uden at kunne sætte en finger på hvad. Der var helt bestemt noget ved lyden, der pirrede min interesse. Måske de obskure samples? Måske det vældige brug af hiphop-atypisk instrumentering? Måske de ofte uortodokse trommer? Lyden var absolut dragende, men når jeg dykkede ned i de specifikke numre, havde jeg svært ved at finde ud af, hvad det var, der helt specifikt drog mig imod pladen. Som resultat af mit fejlede forsøg på at finde kilden, lagde jeg pladen fra mig.
I flere måneder efter lyttede jeg til enkelte numre her og der for at prøve at finde det, der oprindeligt havde kildet min interesse-nerve, men uden den helt store gevinst.
Og så, som et lyn fra en klar himmel! Ud af ingenting gik det op for mig, at jeg havde med et lille mesterværk at gøre. Pludselig gav pladen "mening". En mening, det af uransagelige årsager havde taget ca. et halvt år at finde. Og nu, hvor jeg har hørt pladen igennem perverst mange gange, er det mig et mysterium, hvordan jeg ikke har kunne se det fra starten.
"I speak with action cause talk is cheap, admission is pay attention /
Every purchase is a priceless masterpiece to pass to your children"
Illogic og Blockhead har med Capture the Sun lavet en af 2013's mest spændende og udfordrende plader. At Illogic kan skrive disse tekster næsten 20 år inde i sin karriere, er for mig yderst imponerende. Det er dybt personlige og autobiografiske tekster, som godt kunne være en ung sulten rappers første indtræden i hiphoppen. Teksterne har dog for meget alder og erfaring bag sig til at komme fra en youngster. Med et komplekst og malende sprog, har Illogic spækket pladen med tekster, der ikke altid er lige lette at tyde, men som bevidner om en forfatter der kan sit håndværk, og som i dén grad har noget på hjerte.
En lignende kompleksitet findes i Blockhead's produktioner, der ligger i den lettere abstrakte og genre-bøjende ende af skalaen. Med afsæt i oldschool beat-traditioner er grundfundamentet velkendt, men de mange samples, hvilke jeg slet ikke tør tænke på hvor han har støvet op, - fra vokaler og guitarer til trommer, effekter, lyde og forskellige orkestreringer, er sjældent hørt mage.
Tag fx "Where's the Exit", der starter med højdramatiske strygere, der lyder som taget ud af en gammel støvet film. Dramatikken slutter brat og erstattes med dunkende trommer, der følges en af mekanisk lydende slag-effekt og drømmende keys-lyde i baggrund. En fantastisk beat-kreation, der formår at lyde som noget fra et gammelt soundtrack samtidig med, at der er noget futuristisk over det. Illogic rapper:
En lignende kompleksitet findes i Blockhead's produktioner, der ligger i den lettere abstrakte og genre-bøjende ende af skalaen. Med afsæt i oldschool beat-traditioner er grundfundamentet velkendt, men de mange samples, hvilke jeg slet ikke tør tænke på hvor han har støvet op, - fra vokaler og guitarer til trommer, effekter, lyde og forskellige orkestreringer, er sjældent hørt mage.
Tag fx "Where's the Exit", der starter med højdramatiske strygere, der lyder som taget ud af en gammel støvet film. Dramatikken slutter brat og erstattes med dunkende trommer, der følges en af mekanisk lydende slag-effekt og drømmende keys-lyde i baggrund. En fantastisk beat-kreation, der formår at lyde som noget fra et gammelt soundtrack samtidig med, at der er noget futuristisk over det. Illogic rapper:
"Water's rushing and flooding my leader ship /
The surface of the puzzle looks put together but underneath it’s incomplete /
Life’s a heavy load, just hope my shoulders stand the weight /
Trying to avoid a check mate with the next moves that I choose to make /
Flying in a clear skie, the vision is distorted /
Wanted to change the w orld but me changing just seems more important /
Opening doors for laughter while I’m holding back the tears /
Feeling trapped in regression watching the progression on my peers /
I was never happy with beneath my privilege /
And for some reason heaven wasn’t a strong enough incentive"
På "One Way Ticket" har Blockhead fundet et super lækkert guitar-sample (der med lidt god vilje kunne lyde som bas-riffet fra The Beatles' "Come Together"!), som han har sat sammen med milde strygere og lidt percussion. Et melodisk og behageligt fundament, der så får smidt en skæv og næsten uharmonisk saxofon ind på omkvædet. Alligevel får Blockhead det til at give fin mening. Også hos Illogic går der her lidt Beatles i den; nærmere John Lennon, da der er lidt "Imagine" over teksten, hvor Illogic tegner et billede af hans ideelle verden:
"I wanna go where love is the foundation of living /
Where we cherish what we receive and polish what we're giving /
Where children sing and dance, shielded from struggle /
Where you progress further the harder you hustle /
I wanna go where I'm immersed in bliss /
Where my wife's kiss is the alarm that wakes me from my slumber /
Where we use our brains to fight, not fists /
So we can find peace in the beauty of lightning and thunder"
På den eksplosive "Justified" har Blockhead haft mange bolde i luften. Trommerne sidder lige i skabet, de samplede blæsere, der egentlig mere lyder som noget i retningen af et lokomotiv-horn, intensiverer stemningen, imens der opstår et spændende samspil mellem et velklingende piano-loop og en orientalsk lydende akustisk guitar i versene. Illogic og hans kollega gennem mange år, Blueprint, rapper om police injustice. Illogic rapper:
"They walk into the sun set with death in each foot step /
Leave Melancholy memories of those with Melanin /
Aiyana Jones, Oscar grant, Tim Thomas, Amadou Diallo /
Sean Bell, - victims in the serve and protect side show /
Either acquit or a slap on the wrist, but if one of them get touched /
Were supposed to mourn when karma's doin' clean up /
If a piggy’s at the market please don’t reach into your pocket /
'Cause accidents happen when black men try to get their wallets /
Hoses turn gavels citizens lynched by laws /
Injustice is the nooses they dangled us from all along"
Det kan hurtigt blive en meget lang anmeldelse, hvis der skal skrives om hvert enkelt nummer, men Capture the Sun er virkelig en plade, hvor samtlige tracks skriger på at blive fremhævet. Lydsiden er så nuanceret og rig på indtryk, at man får lyst til at skrive lidt om det hele; det fabelagtige drum-break på "She Loves It", den rustne guitar og de ensomme stryger på "Lighthouse", det fantastiske scratch-arbejde på "Atlantis Depth" og det Atmosphere -lydende groove på titeltracket (der meget passende gæstes af Slug).
At der er lige så meget mere at dykke ned i på tekstsiden understreger blot vigtigheden i at få tjekket albummet. Illogic & Blockhead har med Capture the Sun lavet en udfordrende, på mange måder underlig og på mange måder utrolig flot, men vigtigst af alt hamrende helstøbt og imponerende plade, som jeg på det kraftigste må anbefale alle at få hørt.
5/6
- Jeppe Barslund
Hør også:
