Canada er et af de lande der pt. spytter flest habile musikere ud. Det kolde land nordpå er en sand legeplads for musikerene, der finder Montreals gadeplan tilpads inspirerende til at udgive noget af det vigtigste og bedste musik der spilles i radioerne verden over i disse dage. Ser vi et kort øjeblik bort fra hiphop verdenen, er det navne som Arcade Fire, Wolf Parade, Feist og ikke mindst de nye vidunderdrenge Fleetfoxes, der regerer lige i øjeblikket. Exporten af hiphop fra Canada har ikke været så stor, og foruden Kardinall Offishal er der ikke mange der er kommet ud for landets grænser. Det er her det er godt at være anmelder, så man kan bruge lidt research-tid på at finde frem til disse "ukendte" kunstnere. Inde for landets grænser er det gruppen Sweatshop Union der har det bedst, for med deres samfundsrelevente men samtid pop-catchy numre, har de forlængst vundet canadiernes kærlighed. Den kunstner der har vundet min kærlighed er dog en kunstner af en lidt anden kaliber. Shadrach kabango hedder han, nok bedre kendt som Shad. Han er ikke bare Canadas ellers vestens nye håb, han er hiphopverdenens håb. Han udfylder alle kriterier for en ægte hiphopper, med backpacken spændt godt fast på ryggen. Han har allieret sig med nogle producerer der tydeligvis har et hedt forhold til halvfemsernes klassiske hip hop, og med et af de sprødeste flows jeg har hørt i længere tider, burde han være langt nok fremme til at blive modtaget af verden. Af en eller anden uforklarlig grund, er dette dog ikke sket. "The Old Prince" som her er under behandling er ikke Shads første udgivelse. Han har nogle år på bagen, men som så mange andre hip hop kunstnere før ham, har han måttet bide i det sure æble og erkende, at det at være en dygtig hip hop kunstner bare ikke er nok i disse dage. Måske deraf navnet "The Old Prince", for som vi hører på nummeret "Quest For Glory":
"once upon a time, there was an old prince. This old prince had a problem, and his problem was that, well, he was an old prince. Princes aren't supposed to be old, princes are supposed to grow up and become kings..."
- måske deri forklaringen ligger. At han har kunnet og villet bære kronen, men har bare ikke fået mulighed for det, pga vor verdens tilgang til hiphop musik. I ved, den snak vi har haft så utroligt mange gange med, at biler og bitches sælger, og real-ness ingen steder tager dig. For det er i hvert fald en passende beskrivelse til Shad. Han ER real-ness, og hans karriere har været stillestående lige siden han startede. Alene dette faktum burde være nok til at få den rigtige hiphopper til at købe hans albums.
Lad os prøve at skrue tiden tilbage til da jeg hørte om ham.
Det var mere eller mindre tilfældigt, jeg så at Shad og nummeret "The Old Prince Still Lives At Home" stod på en liste over 2007 bedste hiphop tracks, og som den anmelder jeg nu engang giver mig ud for at være, checkede jeg det selvfølgelig straks ud.
Ingen tvivl om at dette nummer strøg direkte ind på min "best hip hop of 2007"-liste efter at have hørt nummeret. jeg mener, hvor genialt er det ikke, at han er nødt til at fortsætte acapella fordi han ikke havde råd til hele beatet. Det i sig selv er så street som det overhovedet kan blive. Og hvor tit er det lige at man kan sidde og grine over produktionen? Jeg finder beatet direkte sjovt, den måde det er bygget op på, med legende samples der bliver klippet og klistret sammen på en måde, som kun verdenselite hiphop-smede kunne finde på.
- Dette nummer alene var nok til at få mig til at købe albummet, og faktisk tror jeg, at jeg vil lade anmeldelsen slutte her, bare for at checke om i er lige så overbeviste....
4.5/6
