"Han stod ved vinduet i den tomme café og betragtede aktiviteterne på pladsen, og sagde, at det var godt, at Gud holdt livets sandheder skjult for de unge når de satte ud på deres færd, ellers ville de ikke have hjertet til at sætte ud overhovedet"
(Alle de smukke heste, Cormack McCarthy).
Det siges, at hiphop er et young man's game. Dette skyldes nok, at genrens fundament blev støbt af unge mænd. Fra Melle Mel, Wonder Mike, Nas, Rakim, Big Daddy Kane, LL Cool J og André 3000 til Run-D.M.C., A Tribe Called Quest, The Pharcyde, N.W.A. og Boot Camp Click. Og i øvrigt voldsomt mange andre. "Ældre" rappere har bestemt deres plads, men det er unægteligt et faktum, at de vigtigste rappere var på toppen omkring deres start-20'ere (med Jay-Z og Chuck D som undtagelser), og at størstedelen af de skelsættende værker blev skabt af unge mænd. "In this country, a black man only have like 5 years we can exhibit maximum strength, and that’s right now while you a teenager, while you still strong...". Sådan siger 2Pac i det efterhånden famøse interview fra 1994 med den svenske radiostation P3 Soul. - Og det har jo nok sin rigtighed, at stamina, udholdenhed, energi, fandenivolskhed - og oprørskhed endda, peaker i de tidligere tyvere. Dette kunne i hvert fald forklare, hvorfor det aldrig er lykkedes førnævnte ikoner at ramme samme imponerende niveau som det de besad, da de hver især tog verden med storm. Det, og så det faktum, at mange har svært ved at adaptere til deres alder. Alder er bare et tal, siges det, men i hiphop-øjemed er det umiddelbart også mere. "Age don't count in the booth / When your flow stay submerged in the fountain of youth" rappede Rakim med eftertrykkelig force for snart ti år siden, og tilkendegav således, at ungdommens gnist er instrumentet til at forblive frisk og relevant, når man kommer op i årene. Ungdommen er fremtidens håb.
"We got these young dudes from like West LA or sum', I think they're called like Village.... Village Plan or sum' shit..."
Ind fra siden kommer Villain Park med deres otte numre dybe EP Same Ol' Shit, der med en lyd, en stil, en energi og en autenticitet øjeblikkeligt henstiller én til start-90'ernes gyldne æra. I imponerende høj grad faktisk. Ikke helt tilfældigt har rapperne i gruppen - Classicko, Niftee, KilaM og Smokey V (hvis storebror i øvrigt er Double K fra People Under the Stairs) - endnu ikke passeret deres tyvende sommer. Unge knægte, og dét kan mærkes og føles på alle leder og kanter. EP'en skydes igang med en kort Dogg Pound G-funk lydende intro, hvorefter "Brain Cells" tager over, hvor vi præsenteres for rappernes klassisk lydende flows over et støvet og bas-tungt beat: her er det svært ikke at trække tydelige paralleller til fx A Tribe Called Quest eller The Pharcyde:
Stemmerne, mentaliteten, måden at konstruere linjer og levere dem på, den uforfalskede troskab til genren som håndværk og den genuine anvendelse af mikrofonen som redskab til formidling fremfor indtægtskilde. Villain Park opererer med præcis samme appel og potens som Joey Bada$$, og tiltaler éns nostalgiske sans i samme grad, hvorfor det kun giver mening at sætte sine penge på, at de vil slå igennem i de øvre lag af undergrundshiphoppen inden længe.
Producer Smoke Dawg har kokkereret en samling beats, der knitrer bedaget imens stramme trommer, savtakkede basgange og klassiske soulsamples danner nogle yderst fyndige instrumentaler. Meget kan fremhæves, men især "One Time" står frem, med et beat, der havde ydet The Slim Shady LP retfærdighed, med klassisk storytelling om unge sorte mænd og deres evige kamp mod race-uretfærdighed:
"Cops want us to act well /
When they killin' niggas, doin' more numbers than rap sales /
Yeah, that's bodies by the way, they catchin' bodies by the day /
Where I'm from nobody's safe /
Somebody probably died today /
No time wo wait, is you gon' stand there or stand up? /
Or be another innocent victim shot with his hands up /
You think about it, don't talk about it my nigga you be about it /
Racism, we around it, it's gon' stay if we allow it"
Gør endelig jer selv den tjeneste at tjek EP'en Same Ol' Shit. Den er ganske fremragende, og jeg tror ikke, at det er muligt at komme uden om navnet Villain Park om et års tid eller to, så hop endelig med på vognen inden der er fyldt for godt op. Nå ja, EP'en er også aldeles gratis, så hvis december-pengene går til gaver og jul istedet for musik, så er dette helt afgjort en lille treat til jer selv i et trængt musik-måned. Hent EP'en HER.
4.5/6
- Jeppe Due Barslund
