”De siger jeg’ produktiv, jeg siger jeg ikk’ er doven” rappede Pede B på sidste års Over Askeskyen, og nu er han og DJ Noize allerede ude med Over Askeskyen 2, så ret må man jo give ham.
På deres seneste udspil fortsætter makkerparret i præcis samme rille som forgængeren, så var man fan af 1’eren vil 2’eren gå rent ind. De andre anmeldere kæmper jo nærmest en indbyrdes kamp for at få lov til at prise dem mest og flottest!
Jeg var ikke himmelråbende begejstret for Over Askeskyen (læs anmeldelsen her), og da Over Askeskyen 2 minder så meget om sin forgænger som det er tilfældet, har jeg – logisk nok - igen svært ved, for alvor at juble over det.
Når Pede B og DJ Noize er gode, så er de virkelig gode, det kan ganske ikke tages fra dem. Pladen starter utrolig stærkt ud med ”Velkommen tilbage”, hvor vi møder en oplagt, velkommende Pede B over et luftigt beat, der efter 2½ minut ændrer sig til en helt forrygende synth-bombe af en produktion. Sangen bærer desværre et helt igennem enerverende omkvæd, der gør, at nummeret stadig har sine kvaler.
Den eminent producerede ”Sig det videre”, der følger efter, viser på eksemplarisk vis, hvor godt et par Pede B og DJ Noize er, da de følger samme narrativ med henholdsvis rap og velvalgte cuts. Den gode stil fortsætter på ”Efter i morgen”, der med et melodisk guitar-riff og gyngende trommer lyder som noget, der godt kunne gå hen og blive et rap-”hit”. Et af pladens højdepunker følger efter med den Adam Sampler producerede ”Onsdag formiddag”, hvor Pede B fortæller den fine historie om, hvordan han uhyre tilfældigt endte med at hjælpe en ældre lille mand med en meget vigtig opgave. Flowet og selve progressionen i fortællingen bevæger sig i sneglefart, og det havde måske været kedeligt hvis ikke det var fordi man vidste, at det er et meget bevidst valg. Den gentagende linje ”jeg stod en søvnig onsdag og gabte” danner rammerne for historiens stemning, så det giver kun mening, at den genfortælles på lidt ”søvnig” vis.
Ved de næste tracks knækker kvalitets-kurven til gengæld. ”Skru Op”, ”Det Ville Være” (der dog bærer den fænomenale linje ”for det mest nederen var / at hun lærte mig at græde og bagefter fik mig til det”) og ”Miss Danmark” fremstår for mig ganske uanseelige. Produktionerne mangler bid, og rappen – på trods af gode temaer (fx tinitus og bulimi) - ligeledes.
På ”Når det nok” brillerer Pede B igen med et afsindig skarpt flow, hvor der konstant varieres i tempo og flow-mæssige nuancer. Det er faktisk så godt, at det får rappen på mange af pladens øvrige numre til at ligne ned-prioriteret venstrehåndsarbejde. Det undrer mig virkelig, at han vælger at være så vild på det ene nummer, og så tilbageholdende på mange af de andre skæringer. På ”God stil” er han også i storform, da han rapper om hvor skidt han går klædt over et fænomenalt beat fra Tue Track.
Derefter går det helt og aldeles galt! ”Turen hjem”, ”Møder mig”, ”En smule væk” og ikke mindst ”Ny dag truer”, der bærer det grelleste dansk-top-møder-børne-mgp beat jeg har hørt i meget lang tid, burde vitterlig være skåret fra. De går direkte ind og stikker mig i min ”hvordan blev de ikke sorteret fra i processen??!” – nerve. ”Afsked” når heldigvis at rette op på firkløver-brøleren, som en værdig afslutning på pladen.
Tilbage står man altså med nogenlunde halvt-om-halvt gode og ligegyldige numre. Problemet er lidt, at et par af de gode numre lader til at have svært ved at forblive interessante, så ”sidste salgsdato” ligger desværre ikke milevidt ude i fremtiden, i min optik. Det forholder sig faktisk præcist som på forgængeren; især på produktionssiden bliver det lidt for hurtigt lidt for ligegyldigt, og det ellers stærke indtryk, som skivens bedre halvdel efterlader, afbalanceres af rap, der ret beset bare er en smule kedeligt.
Der hvor Pede B virkelig høster point i min bog, er når han bruger sin statur og ”berømmelse” på at komme ind på ellers tyste og negligerede emner, fx som førnævnte tinitus-problem og spise-forstyrrelser Det har aldrig været en selvfølge, at freestyle-ikonet Pede B skulle vise sig at være en sublim historiefortæller. Som han rapper på ”Succes”: ”Jeg fik mit navn fra Fight Nights finalerunder / Det ka’ ikk’ komme bag på dig at det’ i blodbanen på mig”. – Alligevel er der skruet ned for selv samme battle-rap og gjort plads til gode historie med relevans og substans. Dét har jeg utrolig meget respekt for, og det er grunden til, at Pede B fortsat er en af de mest spændende bekendtskaber på den danske rap scene.
Over Askeskyen 2 ender dog, grundet det store spænd der er imellem de gode og de mindre gode momenter, som et lidt-over-middel album.
3.5/6
I toppen: ”God stil”, ”Når det nok”, ”Sig det videre”, ”onsdag eftermiddag”, ”succes”
I bunden: ”Turen hjem”, ”møder mig”, ”En smule væk”, ”ny dag truer”, ”Skru op”
- Jeppe Barslund
